fredag den 12. august 2011

Stærk Peking suppe.

 

Stærk Peking suppe.

En tur til den lokale kina restaurent er ikke i orden, hvis ikke denne suppe blir nydt i rigelige mængder.
Efterhånden er jeg, med en del hovederysten fra resten af familien, ved at ha samlet mig en (lidt stor) samling af gryder hvor det kan betale sig at kræse for en ret.
Kort sagt......KÆMPE portion lavet på een gang.
Findes der noget skønnere ?

4 pers.
Ingredienser:
300 gr kylling eller kalkun.
100 gr bambusskud.
2 æggehvider.
100 gr Porre.
1 Gulerod.
1 håndfuld fine ærter.
2 spsk olie.
1 ½ l Hønsebouillon.
20 gr ris.
4 spsk Martini.
3 spsk citronsaft.
2 spsk soyasauce.
4 spsk Majsstivelse.
Kyllingen skæres i tern.
Bambusskud skæres ud i tynde strimler.
Guleroden deles flere gange på langs og der skæres tynde strimler ca 2 cm lange.
Porren hakkes fint.
Bland Martini, citronsaft og soja i en skål.
Varm olien i en gryde og steg kyllingen til den er hvid.
Tilsæt hønsebouillonen, Martini blandingen og bambusskuddene.
Lad det koge i ca 10 min, tilsæt derefter ris og lad dem koge med i små 5 min.
Tilsæt piskede æggehvider og jævning af majsstivelsen.
Bliv ved med at røre til æggehviderne er blandet godt i suppen.
Det kan tage lidt tid.
Tilsæt porre og gulerødder og suppen er færdig.

4 kommentarer:

  1. hvor er det stærke i denne suppe???

    SvarSlet
  2. Hvad gør du med ærterne?

    SvarSlet
  3. Den er ikke super stærk. Man kan sagtens justere mængden af soya. Og vil man have den ekstra stærk hakker man en chili og putter i.

    SvarSlet
  4. Ærterne puttes i til sidst inden servering så de stadig har lidt bid.

    SvarSlet